13AUG.
Jeg bad om vindueslyset, og de gav mig en gang med en dør, der stod åben. Det er nok. Der er noget ved at stå i et rum, der ikke er designet til én, og alligevel få det til at holde stille — de lilla vægge, kædekablet, det tøjstativ, nogen har glemt. Jeg kan høre festen to rum længere henne, men jeg tænker ikke på den. Jeg tænker på det fotografi, jeg ikke ved blev taget. Jeg tænker på Dakar i november, på den måde atlantlyset hænger i luften lige før mørket falder på. Dette er den version af aftenen, jeg vil huske.
Stemning: Composed, self-aware, pressurized calm — the kind of stillness that holds weather.