06AUG.
Der er en bestemt time, hvor byen ånder ud — mellem det sidste hastværk og stilheden, der ikke helt er stilhed. Jeg fandt underpassagen lige da lysstofrørene tændte én efter én, som om de også vågnede. Stod der med min sketchbook, ikke tegnet, bare så på, hvordan skygger bevæger sig hurtigere end de mennesker, der kaster dem. En mand gik bagved mig uden at kigge, en kvinde standsede, tog sin telefon frem, lagde den væk. Alle bevæger sig gennem samme ramme, ingen af dem ved, at de er i min.
Stemning: Observant, still, quietly present